Mennesker, der arbejder andre steder end fast på kontoret, er ifølge flere internationale undersøgelser mere glade og langt mere produktive end deres mere låste kollegaer. Mille Sjøgren er gået hele vejen i forhold til remote work-livsstilen, og hun deler ud af sine erfaringer som digital nomade på 7ende år. Og yes, du kan også blive det. 

Mille Sjøgren, 43 år og ejer af Millespeak, hvor hun lever af at være voiceover artist og freelancejournalist. Mille driver desuden podcasten ‘Den Digitale Nomade’ og er foredragsholder samt stifter af Digital Nomad Living og forfatter til bogen Digitale Nomader. Hun er mor til Vigfus på 12 og Elva Indiana på 9, gift med videnskabsjournalist Kristian Sjøgren og har været selvstændig/freelancer, siden hun blev fyret fra radiostationen The Voice i 2008. Mille har boet fem år i Spanien, hvorfra hun blandt andet har styret sin virksomhed Millespeak. Det seneste år har hun backpacket Jorden rundt i blandt andet Island, Canada, USA, Costa Rica, Panama, Colombia, Cuba, Mexico, Sydkorea, Japan og Thailand. Hun har skrevet artikler fra det colombianske højland, speaket FitnessWorld-reklamer fra Panama City og lavet podcast fra en autocamper på Island.

Hvis du vil inspireres til at se mulighederne i den digitale nomade-livsstil, er bogen Digitale Nomader en hands on bog til dig, der vil leve mere frit og remote. Bogen findes som både fysisk bog, e-bog og snart i som lydbog. 

Digitale nomader er bogen om en anderledes måde at strukturere sit arbejdsliv og sin hverdag på. Flere og flere mennesker arbejder bag en computer, og det betyder, at flere og flere af os lige så godt kan arbejde fra en strand på Bali som fra et kontor i indre København. Med de digitale jobs er det blevet muligt for mange mennesker ikke bare at flytte til udlandet, men også at rejse Jorden rundt med hele familien – uden at misse én eneste arbejdsdag. 

I Digitale nomader får du et indblik i Mille og Kristian Sjøgrens digitale nomadetilværelse, hvor de har valgt at indrette deres arbejdsliv og familieliv på en måde, så de kan fylde deres tilværelse med eventyr og rejser. Bogen giver også et indblik i mange af facetterne af det digitale nomadeliv og fungerer samtidig som en guide til, hvordan de fleste danskere formentlig kan transformere deres hverdage til at indeholde mere eventyr og mere frihed til selv at bestemme, hvordan livet skal formes.

Digitale nomader handler også om de fantastiske, sjove og vanvittige eventyr, som familien Sjøgren har været på gennem deres 7 år som digitale nomader.

Bogen kan købes her

Du kan også deltage i Iværk&Vækst konkurrencen på facebook frem til 8. juli. Her sættes to bøger på højkant. Læs mere her.

PODCAST
Podcasten Den Digitale Nomade er en podcast, der handler om at kunne leve og arbejde fra hele verden af. Den er smækfuld af gode råd og tips, tanker, udfordringer og interviews med andre digitale nomader og personer, der kan bidrage med facts og holdninger om denne livsstil. Blandt andet kan du møde fremtidsforsker Anne Skare. Du kan høre, hvordan coach Sofia Manning formår at leve i to lande med sine skilsmissebørn. Mette Willert giver dig de bedste instagram-tips til at leve som instagrammer. Og videnskabs-freelancejournalist Kristian Sjøgren (yes det er min mand) fortæller om, hvordan han er gået fra at tjene 0 til 100.000 kroner om måneden. 

Den seneste podcast er med den vildt seje instagrammer @simonemoelle, som er deltidsnomade og fortæller om sine rejser rundt i verden med sin kæreste. Indledningsvist taler jeg om, hvordan du kommer igennem ferien med din familie, når I skal være sammen 24/7. Det har jeg nemlig sådan cirka 6 års erfaring i. 

Herunder de tre seneste afsnit af podcasten:

https://millespeak.dk/hor-danmarks-bedste-freelancers-tips-til-en-god-forretning-episode-060/
https://millespeak.dk/5-hurtige-mader-hvorpa-du-bliver-digital-nomade-pa-episode-059/

5 sommertips til livet som digital nomade. 

  1. Internet er nok det vigtigste overhovedet for at kunne drive din forretning fra hele verden af. Når jeg rejser, køber jeg altid et lokalt simkort i lufthavnen, putter det i telefonen (vælg en med plads til 2 simkort), og så er jeg online. Selvom jeg eksempelvis har været langt inde i junglen i Panama og skulle sende et speak, er det altid lykkedes mig at overholde min deadline. I den pågældende situation fik jeg prajet en fisker, der sejlede mig ned af floden, til der kom en lille pind på telefonen. Brug appen Speedtest for at finde ud af, om der er nok internetforbindelse til skypemøder, uploade store filer mm. 
  2. Rejs i billige lande som Thailand, Indonesien, Indien, Portugal, Vietnam, Laos og Sri Lanka. Med en dansk indtægt kan du komme meget langt for dine penge i de her lande, og hvis du eksempelvis er nyopstartet og ikke har det største cashflow endnu, så er eksempelvis Chang Mai i Thailand et perfekt sted at starte. Det er svinebilligt, og de har 100 mb internet i hele byen. 
  3. Mød andre digitale nomader på coworking places, så du ikke bliver ensom. Du kan også få input til din forretning og få muligheden for at skabe både sociale og forretningsmæssige netværk.
  4. Sørg for, at det ikke går ud over dine kunder, at du lever som digital nomade. Overhold altid deadlines, sørg for at informerer om tidsforskel, og stræk dig langt for at nå dine kunder, når de er vågne. Jeg har flere gange måtte speake klokken 5 om morgenen fra San Diego og Canada, da tidsforskellen er 9 timer. Det er ikke nemt, men det er det hele værd. Sørg for, at dine kunder slet ikke kan mærke, at du rejser rundt i verden. 
  5. Rejs bevidst og med respekt for mennesker og kultur. Spis lokalt, og rejs lokalt for på den måde at rejse miljøbevidst. Hav respekt for de mennesker og kulturer, du møder. Er du i Iran, så brug et tørklæde, går du i hellige templer så dæk dig til og forsøg så vidt mulig at hjælpe lokalbefolkningen, der hvor du kommer frem. 

Hvis du vil følge med hos Mille og have den gratis miniguide med 50 jobs, du kan have som digital nomade, kan du signe dig op her. 

Følg Mille Sjøgren på:
Facebook
Instagram
Podcast